Det historiske oplæg

I Danmark er der ikke mange smalsporsbaner der kører i daglig drift, men på den imaginære ø: Samsland, ligger  Langbirk - Granholm Banen i daglig tale kaldet LGB.
Det historiske oplæg:  
I 1869 fremsatte indenrigsminister Estrup et lovforslag om anlæg af en smalsporet jernbane på øen Samsland, jernbanen planlægges som to strækninger, nemlig: en strækning fra Langbirk til Granholm, ikke nordligere end at banen kunne få forbindelse til bebyggelsen Vorde, samt en strækning mellem Langbirk og Hassellund via Hegn. Forslaget resulterede i lov af 29 februar 1869 om anlæg af denne bane.

Staten gav tilsagn om en rentegaranti på 4%, for det halve anlægssummen, hvis grevskabet på Samsland kunne garantere den anden halvdel af anlægssummen. Efter at der i 1870 og i foråret 1871 var en del tovtrækkeri om hvem der skulle bygge banen, her kan Baron Gottlieb Hartvig Gedalia nævnes, endte det med at der blev dannet et privatbaneselskab som fik navnet Langbirk – Granholm Banen og dette selskab, fik den 2 oktober 1871 koncession på anlægget af LGB, staten gav 4% rentegaranti af en anlægssum på 2.400.000 kr. til jernbanen mellem Langbirk og Granholm, samt 3.400.000 kr. til anlæg af jernbanen mellem Langbirk og Hassellund via Samsland slot og Hegn, og hertil 400.000 kr til en sporforbindelse til trafikhavnen i Hegn.

 Arbejdet på LGB blev påbegyndt i sommeren 1872, efter at den af ingeniør R.I.Rowan (med C.F.Tietgen som bagmand) udstukne linieføring var godkendt af ministeriet. Arbejdet løb ind i en række vanskeligheder, således var udgravningsarbejderne, samt tunnelbygning omkring Vordefaaregård så vanskelige, at man i maj 1874 ansøgte ministeriet om udsættelse af afleveringsfristen, hvilket ministeriet godkendte.

Anlægget af strækningen mellem Langbirk og Hassellund var noget mere uproblematisk idet strækningen løber gennem det noget fladere landskab på øens østlige side.

Efter færdiggørelse i vinteren 1874/1875 kunne Langbirk – Granholm Banen indvies under festlige former og med kongelig deltagelse den: 18 februar 1875.
Det landskabelige oplæg:  
Banens linieføring mellem Langbirk og Granholm, fører banen igennem et kuperet istidslandskab, især den sydøstlige del af banen løber gennem smukke dalstrøg, men dette smukke og fascinerende landskab, har samtidigt besværliggjort bygningen af banen, idet der har været skrænter og dale at tage højde for. 

 Banen udgår fra Langbirk der er øens største by og ligger på øens sydøstlige side, og herfra går banen gennem et smukt landskab, gennem dale, gennemskæringer samt en tunnel inden Vordefaaregård nås.

Vordefaaregård er et mindre samfund der er vokset op omkring stationen, idet selve bebyggelsen Vorde ligger et par kilometer vest for stationen. Vordefaaregård er en lille landsby, byen ligger smukt på højderyggen midt på øen, byen er kendt for tivoliparken og det berømte piratskib som ligger i Piratsøen.
Den store herregård: Faaregård som ligger umiddelbart vest for stationen, har i Vordefaaregård et  privat sidespor fælles med Savværket.

Fra Vordefaaregård løber banen gennem et par kurverige stræknings-afsnit, indtil den når frem til Granholm som er strækningens endepunkt. Granholm er en større by med flere store virksomheder, herunder ”Kanonmøllen” og byen har et aktivt handelsliv, som giver de fordele en større by har.

I Langbirk deler banen sig i to strækninger, dels strækningen til Granholm og strækningen til Hassellund via Hegn som rummer øens trafikhavn, byen er af middelstørrelse, har flere industrier og færge- og skibsforbindelse til omverdenen, strækningen til Hegn og Hassellund forløber uproblematisk gennem Langsøs østlige side nær kysten. 

Min fiktive verden (pdf).

Omskrivning og opdatering forsættes snarest.
Faaregård ejes af Greve og Grevinde ”Stub von Danefae til Faaregård”, selve slottet er kendt fra flere film og TV serier.   
 

Det trafikmæssige oplæg.  
Langbirk – Granholm Banen har fra første færd været betjent af let smalspors- materiel, trafikken på banen har alle dage været tung, de ovenfor omtalte landskabs forhindringer banen skal overvinde har også gjort sit til at banens rullende udstyr altid har haft nok at se til. 

I dag er trafikken på LGB kendetegnet ved tung trafik.

Langbirk – Granholm Banen betjenes af flere daglige godstog, enkelte af disse er rangerende godstog som sikrer at banens gods-kunder får den optimale betjening. Langbirk – Granholm Banen betjenes af en del daglige persontog herunder en del turisttrafik.

På maskindepotet i Langbirk er alle LGB’s lokomotiver stationeret, maskin- depotet har egne værksteds-faciliteter til reparation og vedligeholdelse af det rullende materiel.

Personvognsparken består næsten udelukkende af moderniserede personvogne med en god komfort.

Den tunge godsvognstrafik betyder at der ses mange slags godsvogne.

Alt i alt må Langbirk – Granholm Banen ses som en jernbane der siden den blev anlagt, har haft meget stor betydning for sit opland, det er en bane der til dagligt påtager sig et stort ansvar for transporter i området og banen har altid nydt kundernes gunst, kunder der i opgangs og nedgangtider har stået på banens side, kunder der den dag i dag sikrer at banen har så travlt som aldrig før.

Jernbanens isolerede placering, på en ø, gør at der ikke har været et ønske om at banen skal bygges om til normalspor og ligeledes har man gennem mange år kunne køre med damplokomotiver, en driftsform der i dag tiltrækker mange turister.  

¤